hannebrusgaard
20 14 00 62

Udgivelser



 
Sorgen skal have lov til at leve

De pårørende er underrettet af Hanne Brusgaard Petersen er en personlig fortælling om at miste og den sorg, der følger med. På en helt almindelig hver­dag banker to betjente på Hannes dør. De fortæller, at hendes mand gennem 34 år, Kjeld, er død i en trafik­ulykke. Og med ét bliver Hannes verden vendt på hovedet og ændret for altid.
Den korte sætning ”de pårørende er underrettet” bliver ofte brugt i medierne i forbindelse med ulykker med dødelig udgang. Men hvilke følelser og historier ligger der egentlig bag sætningen? De pårørende er underrettet er en af disse historier, med de følelser og livsændrende vilkår, der følger med. De pårørende er underrettet er en kronologisk fortælling, som strækker sig over halvandet år, hvor Hanne Brusgaard Peter­sen konfronterer sin sorg og deler ud af tanker og minder om Kjeld - i håb om at andre vil kunne spejle sig i hendes oplevelser.
 
Efter ulykken er Hanne fuldstændigt opslugt af sorgen og kan mærke sig selv blive delt i to: Hanne 1, som er handlekraftig, beslutsom og indsigtsfuld, som hun altid har været, og Hanne 2 som er ukendt og tynget af en sorg, som er svær at erkende.
 
”Det er vigtigt at give plads til sorgen og anerkende den. Ellers bliver den svær at leve med. Jeg måtte blandt andet se i øjnene, at jeg ikke kunne arbejde og bearbejde sorgen på samme tid. Alle er forskellige, og alle sørger på deres måde, men jeg håber, at min historie om min sorg, vil resonere hos folk og måske hjælpe dem med at sætte ord på deres egen sorg,” fortæller Hanne Brusgaard Petersen.
 
Skrev til Kjeld på hans Facebook-væg
En af de største drivfaktorer for Hanne Brusgaard Petersen i arbejdet med sin bog, har været muligheden for at hjælpe andre ved at dele sin historie. Da hun begyndte at skrive opslag på Kjelds Facebook-væg, var det en måde for hende at komme af med tanker på og stadig føle sig forbundet med Kjeld. Men Hanne Brusgaard Petersen opdagede hurtigt, at andre kunne spejle sig selv i hendes opslag.
 
De pårørende er underrettet er både aktuel for mennesker, som selv oplever stor sorg, og for pårørende og fagpersoner, som arbejder med mennesker i sorg som for eksempel sundhedsfagligt personale og socialfagligt personale. Den giver et indblik i, hvordan sorgen opleves, og hvordan den kan italesættes. For Hanne Brusgaard Petersen er det vigtigt, at sorgen bliver anerkendt, og at både pårørende og fagpersoner ikke er bange for at tale om den. Det værste er ikke, hvis folk får sagt noget klodset og måske ufølsomt, det værste er, hvis sorgen bliver ignoreret.
Kan købes ved både din fysiske og digitale boghandler
Vejledende pris 199,95

Artikel i Politiken d. 15. marts 2018

 

Hanne bidrog til læsernes historie om at være ”Ramt af livet” med denne artikel, som kan læses her

 

 

 

Den handler om, hvordan Hanne fra den ene sekund til det andet mistede sin mand i en højresvingsulykke og hvordan Hanne og hendes børn er blevet hjulpet af deres nærmeste og deres netværk. Hanne fortæller også om, hvad hun har gjort for at få det bedre og hvordan det påvirker hendes liv i dag.



 

 

Fagborgen "Observation af barnets sansemotoriske kompetencer".

Hanne har sammen med 4 kollegaer i 2001 udgivet bogen "Observation af barnets sansemotoriske kompetencer"

Bogen er en vejledning udarbejdet til ergoterapeuter og fysioterapeuter, som foretager observationer af børn, for at få et helhedsbilede af deres sansemotoriske ressourcer og vanskeligheder.

Vejledningen beskriver udførelsen og bearbejdelse af observatinernerne samt vurdering af mulige årsagssammenhænge. 

En målrettet indsats kan derefter iværksættes i samarebjde med barnets forældre og andre faggrupper, så barnets kompetencer udvikles bedst muligt

CD-rom med samtlige observationsark medfølger

Du kan købe bogen ved at skrive i kontakt formularen her til højre. Bogen koster 750 kr. inkl forsendelse. Beløbet inbetales på mobile pay 20140062.
Husk at angive adresse i besked feltet.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 20140062, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
hannebrusgaard
Anne Maries Vej 22
9000 Aalborg
Telefon: 20140062
E-mail: info@hannebrusgaard.dk
CVR: 20866292
     
hannebrusgaard | Anne Maries Vej 22 | 9000 Aalborg | Tlf.: 20140062